Så er der for alvor ved at komme liv i hvalpene.
De første fire uger har forløbet meget stille og roligt, men nu er det gået op for hvalpene at der er en verden uden for hvalpekassen.
Selvom vi har forhøjet indgangen til kassen så lykkes det for hvalpene at klatre ud af kassen og gå på opdagelse i huset.
Det er ikke fra fremmede at de har denne adfærd - der er en grund til at hegnet rundt om haven er blevet forhøjet med yderligere 40 cm så Sadja ikke kan klatre ud mere.
Hvalpene har det meste af lørdagen haft besøg af deres nye familier.
Det er også blevet til små ture.
Søndag var de på skovtur og der var rigtig mange dufte som var spændende og skulle undersøges.
Hvalpene trives efterhånden hjemmevant i haven og hele huset.
Vægten stiger fortsat og den største har nu rundet 3 kg, mens den mindste er på godt 2,7 kg.